plantehold opfølgning




Velkommen til mit indlæg, som er en lille kort opfølgning på hvad der er sket med planteholdsopgaven, og om hvordan vores frø har udviklet sig gennem spirring processen. 


                                                          Spiren er død, desværre.



                                                    Hviløget er ved at blive til kompost.




                                                    Stikkelsbæret er rødnet med gødningen.



                           Dog spirer vores karse rigtig fint, og det giver et rigtig godt spisligt resultat.



Vi tænker at det kan skyldes det hurtige vejr skifte, at vores frø er gået ud, bortset fra vores karse.

Kommentarer

  1. Ib Birkblad23. juni 2019 kl. 23.53

    Hej Malene, øv da, men super at karsen gror , prøv at så nogle flere frø så du får nogle flere planter du kan følge. Grunden til at det ikke lykkedes så godt, kan være flere f.eks. at planterne står for koldt, de fleste planter kan godt lide omkring 20 grader til spiringen, eller for varmt, det kan også være at de har stået for fugtigt, især hvis der ikke er dræn og underskål, så der samler sig vand i bunden af bægeret. Håber du kan bruge forklaringerne og at du får mere succes i næste omgang. Hvis du sår karse lidt mere spredt i jord, har du mulighed for at se den udvikle sig fuldt ud, og potentielt høste egne frø fra den, med lidt held ;-) Tilføjer du beskrivelser af nogle elementer der har optaget dig og henvisr til litteratur. Jeg vedlægger lige opgavebeskrivelsen: Beskriver hvilke frø du vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv. vh ida og ib

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Mit dyr - stankelbenet (dyrehold)

Billede
Hvorfor? (1,2) Min målgruppe er børnehavebørn i alderen 3-6 år. Grunden til jeg har valgt stankelbenet, er fordi det er et let tilgængelig dyr, som findes næsten alle steder, uanset årstid og at stankelbenet er et dyr som næsten kan passe sig selv, dvs det ville sagtens kunne stå i en børnehave, hvor børnene kan gå til og fra dyrene. Derfor ser jeg det som en fordel at afprøve om det lykkes, så man kan tage sine erfaringer med sig ud i insitutionerne. Det ville være noget alle aldersgrupper ville kunne prøve, og et dyr som størstedelen af børnene har et kendskab til. Stankelbenet kan ofte godt forbindes med frygt, da mange forbinder det med en edderkop, så på den måde ville det være en god ide, at kunne give viden videre om det, med håb om at det kunne mindske frygten for stankelbenet. Så jeg håber ved at tage et "hverdagsdyr" at jeg på den måde, t il kunne fremme børnenes læring og nysgerrighed, ved at de i forvejen har kendskab til dyret i og med det et helt
Læs mere

Natur museum - Glad zoo

Billede
Velkommen til mit blog indlæg , som i dag omhandler Maria og min tur til Glad zoo, for at undersøge hvilke dyr de havde samt hvilke pædagogisk linjer der var tænkt ind i Glad zoo. Vi startet med selv prøve at finde frem til om vi kunne få øje på den pædagogiske tankegang. Det gjorde vi ved at gå en tur rundt i parken og gå og observere hvad der skete rundt om os, både ved at observere de ansatte, de besøgende, dyrene og dyrenes vilkår. Hvad så vi? Vi observeret hurtigt at mange af de medarbejder der passet parken og dyrene, var personer med særlige behov. Det var tydeligt at se at de nød deres tilværelse, og var meget engageret i deres arbejde, og meget imødekommende for de besøgendes spørgsmål. Under vores tur mødte vi også 2 institutioner som var afsted på udflugt til stedet. Der var tydeligt at mærke på børnene at de slugte en masse viden og fik en masse nye indtryk. Vi så især at deres viden opstod, da de sad og spiste madpakker og flere af børnene, spurgte nysgerrigt i
Læs mere