Mit dyr - stankelbenet (dyrehold)
Hvorfor? (1,2)
Min målgruppe er børnehavebørn i alderen 3-6 år. Grunden til jeg har valgt stankelbenet, er fordi det er et let tilgængelig dyr, som findes næsten
alle steder, uanset årstid og at stankelbenet er et dyr som næsten kan passe sig selv, dvs det ville
sagtens kunne stå i en børnehave, hvor børnene kan gå til og fra dyrene. Derfor ser jeg det som en fordel at afprøve om det lykkes, så man kan tage sine erfaringer med sig ud i insitutionerne. Det ville være noget alle aldersgrupper ville kunne prøve, og et dyr
som størstedelen af børnene har et kendskab til. Stankelbenet kan ofte godt forbindes med frygt, da mange forbinder det med en edderkop, så på den måde ville det være en god ide, at kunne give viden videre om det, med håb om at det kunne mindske frygten for stankelbenet. Så jeg håber ved at tage et "hverdagsdyr" at jeg på den måde, til kunne fremme børnenes læring og
nysgerrighed, ved at de i forvejen har kendskab til dyret i og med det et helt almindelig husdyr.
Hvad har jeg gjort? (3) Jeg har fundet 3 voksne stankelben. Jeg håber at jeg har haft heldet med mig og at der både er en han og hun, og at jeg ville kunne følge en parring, og evt finde en larvepuppe. HVIS det ikke lykkes med mine stankelben som jeg har nu, vil jeg fange flere for at forhåbentlig kunne opnå en parring. Da stankelbenets livscyklus er meget kort, vil jeg blive nød til at prøve af flere omgange. Hvis dette stadig ikke lykkes må jeg i tænkeboks, og evt finde en anden form for edderkop. Efter at jeg har sat mig ind i hvordan deres levecyklus er, har jeg været ude og finde en masse tørt græs
og pollen. Jeg har savet en træstubbe for at give fornemmelse af naturen så meget som muligt.
Jeg har indrette dyrene i en gennemsigtig stor kasse med mange lufthuller,
så børnene ville have mulighed for at kunne se ind til dyrene når de har lyst, uden at der behøver
være en voksen tilstede. Det er dyr som børnene sagtens ville kunne tage ud af kassen og sidde og
observere uden der sker noget. De er nemme at holde for min målgruppe, så børn på 3 år ville sagtens
kunne tilegne sig en viden omkring det, ved at stankelbenet ikke spiser særlig meget eller ofte, så
hvis pædagogen hjælper med at forklare og bygge "hjem" til stankelbenen vil selv de helt små kunne
være med i aktiviteten.
Naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? I teksten (Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have) står der beskrevet erfaring man har samlet gennem tiden, om at der opstår et helt specielt bånd og viden når børn er sammen med dyr, de stiller gode spørgsmål, ved de selv spørger gør at de nemmere kan huske svarene. Ved at børn arbejder med dyr og planter giver det, et rigtig godt læringsredskab, som er vigtigt for mig som pædagog at gribe og ikke se forgivet at børn er grebet af naturen når de bare får lov. Dette er endnu en grund til jeg har valgt et hverdagsdyr, da det er noget som ikke er svært for børn selv at anskaffe sig og holde.
Hvad vil jeg kigge efter hos min målgruppe forhold til deres læring (5) - Snakker børnene om dyrene.
- Hvordan er de når de ser dyrene andre steder end i vores hjemmebygget hjem til dem. - Er de gode til at passe på dyrene når vi tager dem ud? - Hvordan er deres viden om stankelbenet livscyklus og deres levevilkår.
- Er der nogen af børnene som kan have mindsket deres frygt for stankelbenet, ved at have passet dem? - Tilegnet sig viden stadiet fra puppe til fuldvoksen stankelben? Generelt dyrs udvikling fra æg til fuld udviklet. Stankelben:
Der findes over 15.000 forskellige arter af stankelben. I DK er der ca 300 arter.
Der er farverige arter fx gulbåndet stankelben, kan sammenlignes med en hveps,
så er der et kæmpe stankelben (tipula maxima) som kan få en vingelængde op til 10 cm.
Min målgruppe er børnehavebørn i alderen 3-6 år. Grunden til jeg har valgt stankelbenet, er fordi det er et let tilgængelig dyr, som findes næsten
alle steder, uanset årstid og at stankelbenet er et dyr som næsten kan passe sig selv, dvs det ville
sagtens kunne stå i en børnehave, hvor børnene kan gå til og fra dyrene. Derfor ser jeg det som en fordel at afprøve om det lykkes, så man kan tage sine erfaringer med sig ud i insitutionerne. Det ville være noget alle aldersgrupper ville kunne prøve, og et dyr
som størstedelen af børnene har et kendskab til. Stankelbenet kan ofte godt forbindes med frygt, da mange forbinder det med en edderkop, så på den måde ville det være en god ide, at kunne give viden videre om det, med håb om at det kunne mindske frygten for stankelbenet. Så jeg håber ved at tage et "hverdagsdyr" at jeg på den måde, til kunne fremme børnenes læring og
nysgerrighed, ved at de i forvejen har kendskab til dyret i og med det et helt almindelig husdyr.
Hvad har jeg gjort? (3) Jeg har fundet 3 voksne stankelben. Jeg håber at jeg har haft heldet med mig og at der både er en han og hun, og at jeg ville kunne følge en parring, og evt finde en larvepuppe. HVIS det ikke lykkes med mine stankelben som jeg har nu, vil jeg fange flere for at forhåbentlig kunne opnå en parring. Da stankelbenets livscyklus er meget kort, vil jeg blive nød til at prøve af flere omgange. Hvis dette stadig ikke lykkes må jeg i tænkeboks, og evt finde en anden form for edderkop. Efter at jeg har sat mig ind i hvordan deres levecyklus er, har jeg været ude og finde en masse tørt græs
og pollen. Jeg har savet en træstubbe for at give fornemmelse af naturen så meget som muligt.
Jeg har indrette dyrene i en gennemsigtig stor kasse med mange lufthuller,
så børnene ville have mulighed for at kunne se ind til dyrene når de har lyst, uden at der behøver
være en voksen tilstede. Det er dyr som børnene sagtens ville kunne tage ud af kassen og sidde og
observere uden der sker noget. De er nemme at holde for min målgruppe, så børn på 3 år ville sagtens
kunne tilegne sig en viden omkring det, ved at stankelbenet ikke spiser særlig meget eller ofte, så
hvis pædagogen hjælper med at forklare og bygge "hjem" til stankelbenen vil selv de helt små kunne
være med i aktiviteten.
Naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? I teksten (Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have) står der beskrevet erfaring man har samlet gennem tiden, om at der opstår et helt specielt bånd og viden når børn er sammen med dyr, de stiller gode spørgsmål, ved de selv spørger gør at de nemmere kan huske svarene. Ved at børn arbejder med dyr og planter giver det, et rigtig godt læringsredskab, som er vigtigt for mig som pædagog at gribe og ikke se forgivet at børn er grebet af naturen når de bare får lov. Dette er endnu en grund til jeg har valgt et hverdagsdyr, da det er noget som ikke er svært for børn selv at anskaffe sig og holde.
Hvad vil jeg kigge efter hos min målgruppe forhold til deres læring (5) - Snakker børnene om dyrene.
- Hvordan er de når de ser dyrene andre steder end i vores hjemmebygget hjem til dem. - Er de gode til at passe på dyrene når vi tager dem ud? - Hvordan er deres viden om stankelbenet livscyklus og deres levevilkår.
- Er der nogen af børnene som kan have mindsket deres frygt for stankelbenet, ved at have passet dem? - Tilegnet sig viden stadiet fra puppe til fuldvoksen stankelben? Generelt dyrs udvikling fra æg til fuld udviklet. Stankelben:
Der findes over 15.000 forskellige arter af stankelben. I DK er der ca 300 arter.
Der er farverige arter fx gulbåndet stankelben, kan sammenlignes med en hveps,
så er der et kæmpe stankelben (tipula maxima) som kan få en vingelængde op til 10 cm.
Stankelbenet er egentlig bare en stor myg. De spiser ikke særligt meget gennem hele deres levetid,
de lever hovedsagligt af nektar. Larverne lever af plantedele som fx græs.
de lever hovedsagligt af nektar. Larverne lever af plantedele som fx græs.
Parring:
Hun-stankelbenet har ofte modne æg allerede, efter hun er kommet ud af puppen,
og vil prøve at parre sig med det samme, hvis der er en han til stede.
Hanner vil også så snart de udklækkes af puppen, begynde at søge efter en mage, han kan parre sig med,
både til fods og ved at flyve.
Selve parringen kan tage fra et par få minutter og op til flere timer.
Parringen kan både finde sted mens de flyver, eller mens de er landet.
Parringen kan både finde sted mens de flyver, eller mens de er landet.
Efter parringen har fundet sted, vil hun-stankelbenet ofte med det samme lægge sine æg.
Stankelben vil helst ligge deres æg i fugtig jord eller under vandoverfladen, nogle gange
kan det også ske at hun-stankelbenet spreder æggene, mens hun flyver rundt.
Stankelben vil helst ligge deres æg i fugtig jord eller under vandoverfladen, nogle gange
kan det også ske at hun-stankelbenet spreder æggene, mens hun flyver rundt.
De fleste af stankelben's æg er sorte i farven, og har tit tråde, der sørger for at ægget ikke flytter sig i vand,
eller meget våde områder.
eller meget våde områder.
Stankelbenenes livscyklus rummer et kort æg stadium, fire larvestadier af varierende længde
og et kort puppestadium på 1-2 uger.
og et kort puppestadium på 1-2 uger.
Fakta:
- Verdens største stankelben kan have en kropslængde på 5 cm og et vingespænd op til 25 cm.
- I gamle dage blev de kaldt øjenstikker, grundet man troede de stak i øjenene.
- Larverne forpupper sig under jorden, og stille og roligt bevæger de sig op mod overfladen.
- Når puppen er halvt over jorden kommer stankelbenet ud.
- Har ingen mund, kan derfor ikke bide.
- I danmark kan nogen af laverne blive 4 cm lange
- Hører under tovingernes orden (diptera) det bagerste vingepar omdannet til svingkøller
(halterer) Hun stankelben har som regel en større mave en hannen.
- De spiser markafgrøder, sletteplanter og græstørv, pollen eller lidt sukkerrigt nektar.
- Levetid antagelig kun 1 uge. Prøver ihærdigt at finde en at parre med.
-
På de nedestående billeder vises der en masse små baby stankelben, jeg har talt ca 20 stk.
Så mit projekt "parring" er lykkes.
Litteraturliste:
https://www.skadedyrene.dk/Stankelben/om_stankelben.htm
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have. ISBN: 9788791663079.
Hej Malene, spændende valg af dyrehold du har foretaget, og også et fint terrarie du har fået indrettet. Så vidt jeg ved lever mange stangelbenarters larver af græsrødder(på levende græs) så overvej om du ikke skal have et græstørv i dit terrarie, som du holder fugtigt og frisk, du kan evt. overække det med husholdningsfilm for at holde på fugtigheden og prikke lidt huller i det for ventilation. Super overvejelser du gør dig og fint at kobler til litteratur. Det bliver spændende at følge med i!
SvarSletHej Malene, håber du har haft en god sommer. Hvordan går det med det lille kræ?Jeg savner en opdatering på dit dyrehold, (se dyreholdsopgave B). Hvis den ikke længere er, kunne du måske overveje at holde nogle myggelarver, som du kan finde i vandhuller, de stiller ikke store krav til omgivelserne og er nemme at iagttage, bare et forslag, stankelbenet er jo tæt beslægtet med myg. vh Ida og Ib
SvarSletHej Marlene
SvarSletSpændende med formering - har du set æg, larver og pupper fra stankelben? Kan du ikke tage et bedre foto af det du kalder 'baby stankelben'? De skulle gerne have samme størrelse som de stankelben du indfangede. Lav gerne et nyt indlæg, hvor du besvarer dyreholdopgave C - giv det gerne etiket 'dyrehold'
Vh Ib og Ida
Du skriver om det flyvende stankelben tipulidae diptera, der er i familie med myg.
SvarSletMen du har taget billeder af en edderkop, en arachnid. De to arter har intet med hinanden at gøre.
Den ene lever at nektar og spreder delvist pollen.
Den anden spinder spind, hænger med hovedet ned i hjørnerne af huset, fanger og spiser små flyvende insekter. Edderkoppen du har fanget var enten gravid da du tog den, eller også har hun båret på sine unger. Du har ikke parret to stankelben hahahaha xD