Natur museum - Glad zoo

Velkommen til mit blog indlæg, som i dag omhandler Maria og min tur til Glad zoo, for at undersøge
hvilke dyr de havde samt hvilke pædagogisk linjer der var tænkt ind i Glad zoo. Vi startet med selv prøve at finde frem til om vi kunne få øje på den pædagogiske tankegang. Det gjorde vi ved at gå en tur rundt i parken og gå og observere hvad der skete rundt om os, både ved at observere de ansatte, de besøgende, dyrene og dyrenes vilkår.
Hvad så vi?
Vi observeret hurtigt at mange af de medarbejder der passet parken og dyrene, var personer med
særlige behov. Det var tydeligt at se at de nød deres tilværelse, og var meget engageret i deres arbejde,
og meget imødekommende for de besøgendes spørgsmål.
Under vores tur mødte vi også 2 institutioner som var afsted på udflugt til stedet.
Der var tydeligt at mærke på børnene at de slugte en masse viden og fik en masse nye indtryk.
Vi så især at deres viden opstod, da de sad og spiste madpakker og flere af børnene, spurgte nysgerrigt
ind til dyrene. Der så vi tydeligt i praksis at læring sker udefra, ved at børnene som spurgte i forvejen
havde en opfattelse af dyrene og en forståelse af hvad er det for noget, hvad spiser de osv.
Ifølge teksten "Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have" er det rigtig vigtigt at børn kommer ud at ser og røre ved dyrene, ved at børn kommer ud og har kontakt med dyr, gør det at børnene får samlet en masse viden, de stiller mange spørgsmål, ved de selv stiller spørgsmål og får svar tilbage gør at de nemmere kan huske det. De får sat tingene de har set i tv sat i perspektiv, finder ud af dyrene ikke kan tale, finder ud af en mus også spiser andet end ost osv. Så ved at børn kommer ud blandt dyr, er et rigtig godt indlæringsrum. Derfor ville lige netop Glad zoo være et godt sted for vores målgruppe, da der er rigtig mange steder hvor de kan komme ind til dyrene, snakke med dem samt at fodre dem. De lærer både hvordan bor de, hvad spiser de, hvordan føles de at røre ved osv.

Ved hvert dyr er der et skilt i børnehøjde hvor der står beskrevet hvilke dyreart, truet eller ej,
hvad de spiser, hvor de normalt lever.

Vores spørgsmål til medarbejderen:
Tilslut af vores besøg valgte vi at stille en af medarbejderen nogen spørgsmål,
om hvad deres pædagogiske linje er.
Grunden til det hedder glad zoo, er fordi de har et samarbejde og er en del af gladfonden. Under vores snak kom vi hurtigt frem til hvilke pædagogiske værdier, de lagde størst vægt på:

Trygge rammer
Læring gennem leg - ses særligt ved kænguruerne og geder, ved at der er sat små aktiviteter op.
Hos kænguruerne er der sat en hoppe bane op, så man har mulighed for at se hvor langt en kænguru hopper også selv prøve for at sammenligne sit eget hop med kænguruens.
Ved gederne er der sat en motorikbane op, hvor man blandt andet kan gå på en balancebom, hvor man igen kan sammenligne sig selv med dyret.
Hvis en institution kommer på besøg hos Glad zoo, får de altid tildelt op til flere af de ansatte som går med rundt og fortæller og viser rundt. Også kaldet drivkraft manager.
Helt tæt på dyrene de har gjort det muligt at de besøgende kan komme så tæt på dyrene som muligt, ved at lave et klappeland, med grise, heste, ponyer, æsler, geder mm. hvor man kan komme ind og fodre samt og klappe dyrene. Det ser de og vi selv som et rigtig godt initiativ, så især børn har mulighed for at erfare med egen krop, hvordan føles fx en gris, hvordan lugter de, hvilke forholdsregler skal man tag osv.
8 STU studerende, som har hver deres arbejdsområder/opgaver.
Der er mulighed for rundvisning med fortælling af de forskellige dyr, men manageren vurderede 3-4 år ikke vil få meget ud af det, og det skulle være de lidt ældre børn. Han foreslog at der skulle være plads til fri opdagelse så man kunne skærpe børnenes nysgerrighed mere normalt og at det ville have en større indlærings værdi hvis børnene selv måtte gå frit og ytre nysgerrighed for dyrene.
Rovfugls opvisning er en mulighed og man kan også møde en zoolog (dyrepasser)

Her ses et insekthotel, beskrivelse ses på billedet nedenunder:

Vores overvejelser om et besøg til Glad zoo med vores målgruppe: Vi ser begge to det som en fordel at inddrage ture ud af huset, som fx en udflugt til zoo. Da vi tror på at børn lære ved at få tingene visualiseret, afprøvet og at få tingene i hænderne. Det er der mulighed for ved at tage på ture ud af huset, på vores tur var der mulighed for alle 3 ting, både at få visualiseret ved at se dyrene, afprøve forskellige aktiviteter som vi evt har snakket om og planlagt hjemmefra, samt at få tingene i hænderne ved der er mulighed for at gå ind i “klappeland” og komme helt tæt på samt at fodre dyrene. Vi har snakket om at vores målgruppe bedre ville kunne sætte sig ind i oplevelsen og fremadrettet kunne relatere til det i praksis. Ved at de får set hvordan lever fx grise, hvad spiser de, hvad er deres særlige kendetegn, hvordan ser deres lorte osv ud, og det får børnene et meget større indblik i ved at de kan komme helt tæt på.
Dog er det vigtigt som der også er beskrevet i teksten Hyllested, T. (2009), at vi som pædagoger sørger for at give børnene en viden/opfattelse af hvad er det vi skal, hvad er det for dyr vi skal se, hvad er deres kendetegn osv, inden vi tager afsted for at børnene bedre kan optage læring udefra. Det kan de ved at i forvejen have en forståelse for hvad de forskellige ting osv er, så de har en større mulighed for at sætte deres egen vinkel/billede på af hvad de har fået viden om hjemmefra i børnehaven. Så hvis man som pædagoger sørger for at informere børnene godt hjemmefra, samt at være engageret i deres spørgsmål når man er afsted, vil det ikke kun være underholdning for børnene med en meget lærerig oplevelse for vores målgruppe. Lidt billeder af dyrene:

Litteraturliste:

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have. ISBN: 9788791663079.